Bæredygtigt genbrugsplast

Jeg er lige kommet hjem efter en lang og trættende dag på arbejde. Jeg har købt ind til en god middag, som jeg håber, min mand vil lave for os. Jeg orker ikke at stå og svinge gryder og stegepander. Men en god middag, det skal vi have. Jeg har fødselsdag. Det er bare en almindelig onsdag. Alligevel. Jeg holder jo ikke fest i år. Gider bare ikke. Skal der være fest, så skal det ikke være for kun 9 mennesker. Så skal det være for hele venneskaren – og det er mere end 35 mennesker.

Bare rutine

Jeg sætter nettet med indkøbene ude på køkkenbordet. Råber efter min mand. Han kommer ned fra førstesalen. Han har været ved at ordne alle regningerne. Det kan jeg bare se på hans ansigtsudtryk. Du ved det der udtryk, der både viser lettelse over, at nu er de betalt, men som også viser en lille bekymring over, at elregningen var større, end vi havde regnet med. Sådan er det bare.

Jeg spørger ham, om han gider at pakke grøntsagerne ud og begynde at vaske dem, så vi kan snitte dem sammen.
Han smiler til mig. Giver mig et kram og siger tillykke. Han tager fat i nettet og hælder indholdet ud på køkkenbordet.
Da han ser, at jeg har været hos fiskehandleren, giver han et stort råb af glæde: ”Yes”! Han tænder grillen. Fisken skal grilles. Det er hans speciale.

Miljøvenlig emballage?

Fisken er ikke just pakket ind i fint og miljøvenlig emballage. Den er pakket ind i tykt papir, men er dog lagt ned i en pose af genbrugsplast. Han smider emballagen væk. Skyller og renser den.

Jeg trækker en proppen ud af en flaske vin, som jeg lagde på køl i går aftes. Skænker op i glassene og sætter mig ved køkkenbordet og kigger på ham. Vi skåler. ”Tillykke”. Jeg tænker, at jeg egentlig burde fortælle ham, at han skal huske at sortere affaldet, men orker det ikke. Jeg går op på førstesalen og tager et bad. Vender tilbage med fornyet energi, og vil hjælpe ham med grøntsagerne. Han står og bander over emballagen på en agurk. Den er godt nok også pakket fint ind. I tyk plast. Jeg ved ikke, om det er miljøvenligt.

Genbrugsplast

Men jeg lægger mærke til, at han har lagt flere poser af genbrugsplast frem. Jeg spørger ham om, hvad de skal bruges til. Han fortæller mig, at han kan se, at jeg har købt alt for mange grøntsager, så han vil gøre det, at han forbereder dem til måltider til de kommende dage. De skal derfor skæres og hakkes og pakkes ind i madpapir. Derefter skal de lægges i poserne af genbrugsplast, så han nemmere kan danne et vakuum om den. Så holder de sig bedre. Det kan jo godt tænkes, at vi går ud og spiser en dag – måske allerede på fredag.

Jeg finder min yndlingskniv frem og begynder at skære, hakke og snitte. Vi hygger. Det er dejligt at have en mand, der gerne vil lave mad. Og det er dejligt at have fødselsdag.