Billig Frederiksberg låsesmed

”Altså jeg siger dig, det var så pinligt. Her stod jeg og skulle gøre indtryk ham den her underskønne fyr, og så har jeg glemt nøglerne derhjemme. Hvor dum kan man være?”
Det er min veninde, som er i telefonen. Hun fortæller altid, hvad der er sket på hendes dates. Den sidste var så i går, hvor hun åbenbart havde formået at smække sig ude.

Griner lidt

Jeg kan ikke lade være med at grine ad hende. Og sammen med hende. Hun beskriver altid tingene med en helt særlig humor, som bare gør mig glad.

Hun fortæller om koldsveden, der løb ned ad ryggen på hende. Om rødmen i kinderne, da hun måtte fortælle ham, at det lykkes ikke foreløbigt at komme ind til hende. De har haft en hyggelig date og vil gerne fortsætte den hjemme hos hende.

Fandt en god låsesmed hurtigt

Hun fortæller mig om hvor dum hun følte sig. Hvor mislykkedes kan man være? Bag ved hendes selvbebrejdelser ligger der et stort grin, kan jeg høre. Hun forklarer mig, hvordan hun fandt en billig låsesmed på Frederiksberg, og om, hvor lang tid det tog, inden han ankom, og fik dirket låsen op.

Hun fortæller mig om låsesmedens smørrede grin, da han så dem stå der og vente på ham. Den gensidige, lille generthed, som de jo gerne ville ind og fjerne, var jo helt tydelig. Låsesmeden var faktisk kommet ret hurtigt. Det tog kun et kvarter, så var han der. Men hun havde følt det, som om det var flere timer. Hvordan står man på trappeopgangen med en gudeskøn mand, man ikke kender, men som man gerne vil lære bedre at kende, og får tiden til at gå rimeligt hurtigt, så han ikke takker af? Det er lidt af en udfordring. Man skal virkeligt have hele arsenalet af gode historier og spørgsmål intakt. Og det havde hun selvfølgelig ikke.

Låsesmeden havde sådan sagt på en lidt flabet måde: ”Nå, der står I nok?” Underforstået: Og kan ikke vente på at komme indenfor i fred for omverden – du ved, hvad jeg mener.

Tiden gik jo

På en eller anden måde havde hun formået at få ventetiden til at gå, og efter de 10 minutter. det tog låsesmeden at lukke dem ind, var alt godt igen. Hun begyndte at slappe af. De hyggede sig. Med sex, madlavning og snak. De havde begge to haft det samme indtryk af, at låsesmeden grinte ad dem. Så hun lovede ham, at hun ikke bruger den bestemte låsesmed på Frederiksberg, hvis det skulle ske igen.

Jeg lytter til hendes levende fortælling om episoden. Lover hende, at jeg ikke fortæller det til nogle af vores fælles veninder. Kan dog ikke lade være med at spørge hende, om hun skal se fyren igen. Og ja, det skal hun. De har SMS’et en del sammen i løbet af dagen. De skal ses igen i morgen. Fint. Det lyder lovende. Og det lyder, som om der kommer mange nye historier fra hendes side i den nærmeste fremtid. Jeg minder hende om, at hun skal huske sine nøgler.