Effektiv pasning af telefon
14/12/2022Hvis du rejser meget, så har du sikkert ofte brug for at komme i kontakt med flyselskabet, som du skal rejse med. Og du har også haft dårlige erfaringer med det. Det, der sker, når du forsøger at ringe det op, er nemlig, at du ikke kan komme i kontakt med et levende menneske.
Robotter nej tak
Du får sådan en robotstemme i røret, der giver dig en lang menu, som du skal følge: ”Tryk 1, hvis dit spørgsmål handler om reservation. Tryk 2, hvis – osv.” Du trykker på det relevante nummer, som robotstemmen har nævnt. Du kan høre, at telefonen ringer. Der bliver svaret. Endnu en robotstemme: ”Handler det om ændring af dato for din bookning? Tryk 1. Handler det om opgradering af din reservation? Tryk2.” Du trykker igen. Synes, at du spilder din tid.
Hvor er menneskene?
Begynder at tænke over, hvorfor flyselskaberne ikke kan få råd til at ansætte levende mennesker til at varetage deres telefonpasning. Det er jo en robot, du forsøger at tale med. Og når du så endelig bliver bedt om at nævne, med et enkelt ord, hvad din henvendelse handler om, så kan robotten enten ikke forstå, hvad du har sagt eller høre dig. Du bliver irriteret. Lægger på. Afbryder ’samtalen’, som allerede har kostet dig mindst 10 minutter. Og du lover dig selv, at du aldrig booker med det flyselskab igen.
Effektiv telefonservice og pasning
Men når det samme så sker, når du henvender dig til at andet flyselskab, så er det, at skuffelsen bliver virkeligt stor. Hvorfor kan de ikke få lavet en god kundeservice, der er til at tale med. Sådan med menneskelig og effektiv telefonpasning? Og ja, når du så taler med andre, der også rejser meget, så hører du ofte lige præcist den samme klage: De der robotter, som flyselskaberne bruger til deres telefonpasning, er bare for dårlige. Kunne de ikke bare bruge et almindeligt kundeservicebureau?