Et reset på efterskole
23/09/2023Sidste år var der virkeligt konflikt derhjemme. Du kunne bare ikke holde noget som helst ud. Dels var der skolen, hvor alt gik galt. Dels var der forældrene, der bare skældte dig ud hele tiden. Og så var der den der irriterende søster, der hele tiden kom rendende ind på dit værelse, selv om du lukkede døren. Dit store ønske var at komme væk fra det hele.
En efterskole var løsningen
Der gik dog ret lang tid, inden dine forældre indså, at det var det bedste for dig at komme på musikefterskole. Da de endelig forstod det, så var de faktisk søde til at hjælpe dig med at finde en god efterskole på Fyn. Faktisk en af de bedste i landet! I år er der ikke nogen konflikter.
Du har været hjemme på weekendbesøg – og alt gik fint: Ingen søster, der bare braser ind på dit værelse. Ingen forældre, der skælder ud og irettesætter. Ingen mindreværdskomplekser, fordi skolen var for hård. Nej, selvfølgelig er alt ikke fryd og gammen, men tingene går bestemt i den rigtige retning for dig. Dels er din selvtillid blevet bygget op.
9. klasse men meget moden
De fleste kan slet ikke tro, at du kun går i 9.klasse på efterskole, når de taler med dig. Du giver dem indtrykket af, at du er et modent ungt menneske med omtanke for omverdenen. Og ja, selv når din mor praler af dig overfor sine veninder, så bliver du ikke flov. Tværtimod, du bliver glad, fordi du kan høre, at hun er stolt over, at du er så selvstændig og ligesom har lært at være en del af en glad familie.
Du glæder dig faktisk allerede til efterårsferien, hvor du skal hjem og besøge dem igen.
Lært så meget nyt
Det bliver også fedt at vise familien, hvor meget du allerede har lært på musikefterskolen. Du er jo ikke kun blevet meget bedre til at spille på guitaren. Du har faktisk også kastet dig over klaveret. Og det vil din far blive rigtig glad for at høre en prøve på. Han er selv pianist og har altid ønsket, at du og din søster skal spille klaver. Men der er bare det her med at skulle spille klaver og så frivilligt at vælge at spille klaver.
Det første – at skulle – er slet ikke dig. Måske var det din fars insisteren, der fik dig til at gå i baglås og bare blive provokerende og kontrær? Det har du ikke helt overblik over endnu. Men du er i hvert tilfælde blevet glad for at spille klaver. At din kunnen på klaveret så bliver omsat til et keyboard i bandet, behøver du ikke at fortælle ham endnu. Medmindre han spørger om det.
Din far er jo ikke dum. Han ved godt, at din musikefterskole forsøger at få jer til at eksperimentere med forskellige instrumenter. Det er helt fint. I får meget at tale om i efterårsferien, fordi du også ved meget mere om forskellige genrer nu. Det skal nok blive en god efterårsferie derhjemme. Men du kommer nok til at savne nogle af dine nye venner fra musikefterskolen.