Håndled og mus

Håndled og mus

22/04/2019 Slået fra Af Kristian

Seneskedehindebetændelse kan være en meget smertefuld lidelse. Fremkaldes fordi vævet eller senerne i leddet (foden eller hånden oftest) er blevet irriteret. Det er en slags betændelse, som er opstået. Det kan være meget smertefuldt.

Seneskedehindebetændelse

Der er rigtigt mange mennesker, som får seneskedehindebetændelse, fordi de overanstrenger senerne eller vævet omkring dem i deres dominerende hånd. Det kan hænge sammen med, at de arbejder i mange timer foran en computer og musen ligesom fastlåser hele muskelsættet i hånden. Den fastlåsning kan fremkalde irritationen, og lidelsen opstår. Man ser ofte, at folk så går med forbindinger eller støttehandsker for at aflaste hånden, så musklerne kan slappe af, og betændelsen kan fortage sig. Men kaster de sig over arbejdet igen, og ikke får gjort noget ved måden, de bruger musen på, så kan smerten hurtigt komme tilbage.

Rollermouse / Mousetrapper

Derfor vil jeg anbefale, at man besøger en forretning, som har et stort sortiment af kontorartikler. De har nemlig ofte en mousetrapper, som er en helt anden form for mus. Man kører den ikke rundt på et mousepad eller bordet. Den ligner nærmest en forlængelse af tastaturet, og man kan bruge begge hænder på det. Det bevirker, at spændingen i arm og håndled aflastes, og man har faktisk en bedre arbejdsstilling. Det er virkeligt værd at prøve sådan en. Mousetrapperen er kostbar, set i forhold til en mus. Men det er tit muligt at få en den på prøve i nogle dage, inden man beslutter sig for at købe den. Så har man tid til at lære at bruge den, og man kan mærke, hvordan hånden og armen arbejder.
Selvom der findes mus, som er bygget ergonomisk til hånden, så fritager den dig ikke for, at du skal køre den på et mousepad. Den fritager dig heller ikke for, at du skal bruge fingrene på den ene hånd til at markere eller klikke med.