Hvad skal vi leje? 5 gode grunde til at leje eller lease
09/12/2015I mange år har min mand jeg købt, købt og købt. Vi har hovedløst kastet vores penge efter de ting, vi har skullet bruge, uden, overhovedet, at gennemtænke alternativerne fælleskøb, (lån), leje og leasing.
Da vi for nylig skulle holde stor fest i haven løb udgifterne op, og vi blev tvunget til at tænke i alternativer. Det fik os til at kigge nærmere på lejemarkedet inden for festudstyr – men endte faktisk også med at blive et såkaldt wake-up call på mange andre områder. Herunder vil jeg liste nogle af de ting, vi siden festen i sommers med fordel har lånt, lejet eller leaset frem for købt.
1. Telte og pavilloner
Da vi skulle holde havefesten hjemme, var vi nødt til at se os om efter telte, som var store nok til 50+ mennesker. Hos de forskellige byggemarkeder kunne vi købe pavilloner, men ingen af dem var store nok til 50, uden at de skulle sættes sammen. I stedet undersøgte vi lejemarkedet og faldt bl.a. over Showtech Festudlejning, som ifølge deres hjemmeside har et kæmpe udvalg inden for teltudlejning. Vi tog kontakt til dem og fik en god pris på et totalarrangement, inkl. op- og nedtagning m.m.
2. Havemaskiner og værktøj
Har du en græsslåmaskine? Har din nabo een? Hvis du kan svare ja til begge spørgsmål, spilder både du og din nabo jeres penge. Da vores gamle havetraktor sidste år måtte stille træskoene, og vi så småt var begyndt at kigge efter en ny, kom vores nabo med det glimrende forslag at dele hans. Mod at betale halvdelen af hans maskine, kunne vi deles om den – og vi slipper tilmed for at have den stående og fylde i vores redskabsskur. Det er da genialt, ikke? Vi har endda lavet en lille låge i hækken, så ikke vi behøver ud over fortov m.m., når vi skal bruge den. Vi har sidenhen talt om at gøre det samme med flere havemaskiner, når vores nuværende redskaber ikke dur mere – og faktisk har vi lige købt en såkaldt teleskopstige sammen, da vi begge fandt priserne for kvalitetsstiger en anelse for pebrede, selvom der var gode penge at spare her.
3. Dvd-afspiller
Måske mener du, at vi nu går i små sko – men rent faktisk låner vi vores dvd-afspiller af noget familie, når vi en sjælden gang i mellem skal se film. En aften, da vi sad og spiste med vores venner, spurgte de, hvorfor ikke vi havde en dvd-afspiller. Den gamle var i stykker og stod derfor pakket ned, da vi skulle have den en tur forbi elektronikbutikken. Vi fortalte, at vi kun bruger den en enkel gang om måneden eller to, hvortil de hurtigt svarede, at vi da bare kunne låne deres, når vi skulle bruge den. Sådan sparede vi reperationsudgifterne på den gamle.
4. Bil
Vi er pt. på udkig efter en anden bil, og havde vi ikke hørt om leasing, ville vi helt sikkert have købt een forlængst. Over de seneste par uger har vi dog nærlæst en masse information om leasing – og fundet frem til, at brugtvognsleasing hos firmaer om Forza Leasing rent faktisk er den løsning, som bedst kan betale sig for os, rent økonomisk. Og så gør det jo altså heller ikke noget, at man kan få en flot familiebil til gode penge.
5. Campingvogn
Set i bakspejlet må vores gamle campingvogn være een af vores dårligst investeringer til dato. Vi købe den for godt 5 år siden – og har brugt den hver sommer siden. Vi solgte den sidste år, og fik selvfølgelig ikke nær så meget for den, som vi havde givet… Og regner man dagsprisen ud på de dage, vi har brugt den, har det være nogle dyre ferie. På bl.a. Vacansoleils hjemmeside har vi nu bemærket, at man kan leje mobilehomes og campingvogne til ganske gode priser – og har man is i maven kan man nærmest for 14 dage i et stort mobilehome kastet i nakken. Næste sommer prøver vi det af – og mon ikke der så kommer en opfølgning her på bloggen? 🙂
Har du nogle oplevelser med leje eller leasing af ting og sager, som har sparet dig penge – eller det modsatte, må du meget gerne lægge en kommentar i feltet herunder. Tak fordi du læste med!