Lære hundetræning

Lære hundetræning

31/05/2021 Slået fra Af Kristian

Vi har en hund. Den er to år gammel. Og det vil sige, at den er voksen. Jeg ved nu ikke, om den er mentalt voksen endnu. Det kan jo godt variere lidt fra race til race, hvor hurtigt hundene udvikler sig. Men fysisk er den udvokset. Og den er stor. Den vejer 45 kg. Det er ret meget. Det er en venlig hund. Den elsker at blive krammet og knuget af vores børn. Den elsker at lege med dem ude i haven. Og ja, som de fleste hunde, så hader den at komme til tjek hos dyrlægen. Måske her det noget at gøre med, at den kan huske, første gang den skulle vaccineres. Jeg ved det ikke. Men når vi endelig har fået den overtalt til at komme med ind på dyrlægens klinik, så opfører den sig sådan set godt.

Kursus i hundetræning

Alligevel, så tænker jeg, at jeg bliver nødt til at finde et kursus i hundetræning, så jeg og den lige kan få opfrisket det, vi lærte for et års tid siden.

Jeg har det nemlig sådan, at fordi det er en stor og temmelig stærk hund, så skal den altså være lydig. Helt lydig. Og den skal helst lystre alle i familien. Derfor er det min tanke, at jeg vil finde et kursus, hvor jeg starter sammen med den, og så hæfter vi stille og roligt børnene på med hundetræningen også, så de også kan lære, hvordan de skal kalde og sørge for, at hunden lytter til dem.

Alt er gået godt

Indtil nu har der heldigvis ikke været nogen uheldige episoder, når mine børn har luftet hunden. Men jeg kan godt se, at den er for stærk for dem. Hvis den lige pludselig finder på, at den skal jage efter en fugl, eller bliver bange, så kan jeg forestille mig de hudafskrabninger, mine børn vil få, når hunden sætter af i fuld løb.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kunne ske, hvis den springer op på et andet menneske. Bare sådan af kærlighed. Den springer jo op på mig. Men jeg er jo forberedt. Jeg ved, at der kommer et rimeligt voldsomt skub, når den erklærer, at den er glad for at se mig. Tænk, hvis det skete overfor en af mine børns klassekammerater, som kommer her i huset. Det kan give uventede problemer at have en hund, der ikke lystrer.

Hundetræning er altså vigtigt

Så ja, et genopfriskningskursus i hundetræning er vist på sin plads. Jeg skal lige have undersøgt om den hundeskole, som vi gik på sidste år, stadig har den samme træner. Hun var jo rigtig god til at forklare, hvordan og hvorfor man skal få sin hund til at gå ved siden af en, og ikke foran en. Hun var også dygtig til at håndtere de lidt mere ustyrlige hunde.
Hvis hun er der endnu, så vil jeg melde os til endnu et kursus. Hun vil helt sikkert også kunne vurdere, hvor voksen hunden er mentalt, så vi ikke presser den unødvendigt. Det er jo næsten som at have et lille barn, når man har en ung hund. Mon man kan gøre det online i disse moderne tider?