Live Chat service
16/05/2019Forleden skulle jeg have fat i en af mine kammerater. Han har en webshop, og al tiden går med den. Jeg ville egentlig ringe ham op for at brokke mig over, at jeg aldrig ser ham og for at invitere ham og hans kæreste til middag. Jeg ville gerne fortælle ham, at webshoppen ikke kan erstatte et venskab. Og parforholdet kan da ikke være grund til, at man isolerer sig fra et socialt liv.
Travl mand
Ha. Han svarede naturligvis ikke på sin mobil. Så jeg sendte ham en besked på Messenger. Det virkede heller ikke. Intet svar. Jeg ventede ellers i 2 dage. Men ingenting. Jeg hørte ikke fra ham.
Nu har vi respekt for hinanden, og vi ved, at vi ikke altid kan svare lige nu og her. Men jeg syntes, at efter 3 måneder kunne vi godt lige finde 5 minutter. Bare til at komme tilbage in touch med hinanden.
Så jeg gik ind på hans webshops hjemmeside. Kiggede lidt rundt omkring. Kunne se, at han har haft travlt med at få et nyt design.
Live Chat på hjemmesiden
Den var blevet meget flottere og nemmere at gå til. Og han havde fået Live Chat. Tænkte, at jeg burde skrive hej til ham og bruge undskyldningen om, at jeg har et spørgsmål til et produkt. Så jeg skrev på Live Chatten, at jeg gerne ville tale med én, som ved noget om den særlige tørretumbler, jeg har kig på. Fik svar efter 10 minutter om, at jeg kunne ringe op om en time, når telefonerne har åbnet.
Da der var gået en time, ringede jeg op. Det var min kammerat, som tog telefonen. Han sagde ikke engang sit navn. Bare: ”Hej, længe siden. Hvordan går det?” – og så fik vi en god, lang samtale. Jeg inviterede ham og hans kæreste til middag. Og de kommer. Hyggeligt.
Jeg fandt så ud af, at hans Live Chat faktisk blev passet af et bureau, der leverer telefonpasning og den slags opgaver: Topcall Callcenter