Vinduespolering i hovedstaden

Jeg kender en gammel dame. Hun bor i den samme bygning som jeg. Hun er sød og hilser altid venligt. Det er svært for hende at være alene, og jeg kan se, at hun er gangbesværet. Hun kommer altid gående med sit indkøbsnet fyldt, men det er svært for hende at få det med op ad trapperne fra hovedindgangen op til elevatoren. Jeg plejer at hjælpe hende med det. Det er nemt nok. En liter mælk, en flaske vin og nogle grøntsager vejer ikke så meget.

Lommepenge?

I går, da jeg hjalp hende, spurgte hun, om jeg ville tjene lidt lommepenge. Jeg kom til at grine. Lommepenge? Jeg har ikke hørt eller læst ordet i mange år. Ok, hun er ældre og lidt gammeldags i sit sprog. Jeg sagde, at det ville jeg da gerne. Hvad ville hun have, at jeg gør for hende? Hun fortalte, at hun gerne ville have hjælp til noget vinduespolering. Hun kan ikke nå op i hjørnerne selv. Ok, jamen, det vil jeg gerne komme og hjælpe dig med.
Hun studsede, da jeg sagde ”dig” – ja, jeg skulle have sagt ”Dem”. Vi aftalte, at jeg kom op til hende den samme eftermiddag.

Jeg gik derop og fandt hende i færd med at pudse sine vinduer. Jeg hjalp hende med vinduerne, og vi sludrede. Hun fortalte mig om sin barndom og sine søskende oppe i Charlottenlund. Spændende dame. Hun fortalte mig også om sine rejser til Indien om sine børn og børnebørn. Hun ser dem ikke så ofte som hun gerne vil. ”Men de har jo travlt i familierne med alle de aktiviteter, de skal nå hver eneste dag.” Der var lidt bitterhed i hendes stemme.

Jeg fik gjort vinduerne pæne. Ikke professionelt pæne, men pæne nok. Hun var glad og bød på kaffe og kage. Spurgte om, hvad jeg sysler med. Jeg fortalte hende, at jeg læser til ingeniør – med speciale i skibspropeller. Hun spurgte, om det er normalt, at en kvinde læser til ingeniør? Jeg sagde, at det er helt normalt. Måske er det ikke helt normalt, at vi så specialiserer os i skibspropeller, men min kærlighed til sejlsporten fik mig til at vælge det. Og på længere sigt kan det føre mig rundt i verden – måske til store skibsværfter ude i østen, som hun også selv har rejst i.

Professionel vinduespudser i København

Hun ville gerne betale mig for hjælpen, jeg havde givet hende. Men et eller andet sted havde jeg ikke hjertet til at tage imod hendes penge. Så jeg foreslog, at hun inviterede mig på middag en aften, hvor hun laver mad til sine børn og børnebørn. Og så foreslog jeg, at jeg hjælper hende med at finde en rigtig vinduespudser i København, som kan gøre arbejdet for hende – professionelt.

Det var en god idé, syntes hun. Så vi aftalte, at jeg kommer til frokost hos hende på søndag, når hun har lavet rigtige mormorfrikadeller. Og det glæder jeg mig til. Elsker frikadeller, men hader at lave farsen selv. Så hvis den også kommer i en udgave med hjemmelavet agurkesalat, så bliver det en perfekt frokost.